Glasvægge og aludøre til vinudstilling i Bagsværd

Zederkop har leveret og monteret glasvægge og aludøre til et nyt vinudstillingsområde hos Juuls Engros i Bagsværd. Rummene skal fremstå indbydende for de professionelle opkøbere og give et superbt blik på den udstillede vin fra kontorer og gangarealer, f.eks. når der afholdes vinsmagning.

Zederkop har fastlagt design og standard for udførelsen sammen med kunden og ordret løsningen hos producenterne. Vi har monteret 60 meter glasvægge i 12 mm hærdet glas og opsat Schüco aludøre af høj kvalitet.

Præcision og ensartet finish har været i højsædet i denne opgave, der er udført på 3 uger af et team på 4-6 glarmestre og alumontører. Mod nogle af de øvrige rum, hvor indsyn ikke er ønskeligt af hensyn til helheden i udstillingsområdet, har vi monteret klassiske trædøre fra en anerkendt leverandør.

Opgaven er en del af en samlet renovering forestået af hovedentreprenør Tømrerfirma S.M.Bang i Hvidovre. Det færdige resultat er et godt eksempel på effektivt samarbejde mellem håndværksfirmaer med hver deres specialer.