1. Hjem
  2. Om os
  3. Historien bag

Historien bag

I 1898 købte Wiggo Zederkop en beskeden glarmesterforretning i Istedgade 29. Kunderne var beboere på Vesterbro – ikke det dårligste marked for en glarmester, skulle det snart vise sig. For på lønningsdagen var der ofte husspektakler og værtshusslagsmål, og så måtte Zederkop rykke ud den følgende dag og sætte nye ruder i vinduer og døre. Den lille glarmester fik hurtigt rigtigt mange opgaver, og der gik ikke lang tid før Wiggo Zederkop måtte udvide forretningen. Selvom det er 120 år siden, at Zederkop blev grundlagt, har vi stadig fokus på de samme værdier, som da vi startede – god kundeservice, professionelle løsninger, materialer af den bedste kvalitet samt fokus på det klassiske håndværk.

120 års erfaring inden for glarmesterfaget

I dag kan vores håndplukkede team hjælpe dig med både store og små glarmesteropgaver:

Tømrerafdeling

Orker du ikke at gå i gang med de store tømrerprojekter selv? Så skal du bare henvende dig til Zederkop – vi kan nemlig hjælpe dig med de fleste tømreropgaver – som fx køkkenrenovering, isolering af vægge, udskiftning af tag og meget mere. Giv os et kald for at høre mere om, hvilke opgaver vi kan hjælpe dig med.

Ønsker du at blive kontaktet?

Hvis du udfylder dit telefonnr. og trykker på 'Bliv kontaktet', så sørger vi for at ringe dig op.