|
Sikkerhed bag glas
Glas skaber lys og dermed en lettere og mere indbydende bygning, både ude og inde.
Men den lette, elegante konstruktion giver også indtryk af, at den er let at forcere.
Derfor har vi udviklet konstruktioner i aluminium og hærdet glas, der giver et højt sikringsniveau mod indbrud, industrispionage og hærværk.
Men intet glas er 100% brudsikkert. Forskellige glastyper kan imidlertid forsinke eller hæmme ”uhensigtsmæssige hændelser”. Vi anvender flere typer glas i vores sikringsarbejde, herunder:
- Personsikkerhedsglas, splintfrit glas der mindsker skader ved brud i gangarealer, skillevægge.
- Skudsikkert glas, der standser projektiler op til en vis kraft.
- Indbrudshæmmende glas, der forsinker indtrængen af uønskede gæster.
- Brandglas, der hæmmer brandudvikling.
Læs om anerkendte glasproducenter www.pilkington.dk og www.scanglas.dk og andre sikkerhedsspecialister www.hawa.ch, www.dsgindustri.dk og www.dorma.dk.
Zederkop Glas er registreret sikringsinstallatør (SKAFOR) i mekanisk sikring, og vi har som de første i Danmark fået SKAFOR-godkendte døre (i alle fire sikringsklasser ) henholdsvis indadgående og udadgående med faste sidepartier i kuldebroisolerede, vedligeholdelsesfrie aluminiumsprofiler.
Vi producerer selv på eget værksted og foretager montering hos kunden. Vi påtager os opgaver af enhver størrelse og sværhedsgrad, hvor løsningen konstrueres til det aktuelle behov.
Vi har udført en række sikringsopgaver for både private virksomheder og offentlige institutioner, herunder ministerier, EDB-centraler, forsikringsselskaber og museer.
|